Vi venter hvalpe/We expect puppies

Vi venter hvalpe i starten af november 2019. Hvalpene bliver alle sorte, og de bliver klar til at rejse til nye hjem mellem jul og nytår.

Moren til kuldet er Glorylines Dust Devil (Dusty). Dusty er udpræget familiehund. Hun elsker hele familien og har en hædersplads midt i sofaen. Hun er en sød hund, og har det bedst når hun kan gøre en glad. Hun er også en energisk hund som elsker sine gåture og en frisk badetur er altid et hit. Hun har brugsprøve, kvalifikationsprøve og 2. præmie på officiel B-prøve i begynderklasse.

Faren til kuldet bor i Norge og hedder Fieldvalleys Huckleberry Finn. Finn kommer ud af nogle meget fine og sunde udstillingslinjer, og hans mor er bl.a. engelsk udstillingschampion, hvilket meget få nordiske labradorer opnår. Jeg har set Finn flere gange og er altid blevet imponeret af hans gode temperament. Han er en sød hund og tager det hele ret cool.

Begge forældre er præmieret højt på udstilling og har det venlige udtryk, som labradoren er så elsket for.

Hvalpene kan ikke få de arvelige sygdomme PRA, CNM, EIC og HNPK.

Hvalpene vokser op inde i huset hos os, med adgang til haven hele dagen, når de er store nok. De møder forskellige mennesker, søde børn og andre hunde. De får ormekur, vaccination, sundhedsundersøgelse, DKK stambog, og foder med i købet. 

Jeg forventer, at hvalpene bliver robuste og racetypiske, og at de bliver aktive og nysgerrige med stor appetit på livet og nye oplevelser. Alle bliver selvfølgelig skønne familiehunde og hvis du ønsker en jagtkammerat eller at prøve hvordan det er at gå på udstilling, kan dette også være kuldet, hvor der er en mulighed for at få en passende hvalp.

Jeg forventer at hvalpekøbere har gjort sig grundige overvejelser, om en hund er det rigtige for dem, og om man har lyst til at lægge den tid og omsorg i projektet som det tager.

Har du seriøs interesse i en hvalp, kan du kontakte mig på thorlise2000@yahoo.dk eller på 22595136.