Valg til DKK's bestyrelse - december 2022

OBS - Siden opdateres løbende!!!



Da jeg blev opfordret til at stille op til DKK's bestyrelse skulle jeg lige tænke lidt, da jeg ved, at det er en stor opgave. Men der var ikke meget tid til at tænke på grund af deadline, og jeg besluttede derfor at stille op. Mest af alt fordi jeg gerne vil bidrage til DKK i en tid, som jeg ser som fuld af udfordringer på flere områder. Måske kan min juridiske uddannelse også komme DKK's bestyrelse til gode på nogle områder.


Når jeg derfor nedenfor billedet adresserer flere punkter, som jeg har tænkt over, synes kan forbedres, eller blot er nysgerrig på, er det vigtigt for mig at understrege, at det på ingen måde for at kritisere eller forklejne den indsats, der i forvejen er lagt i DKK. Tværtimod vil i kunne læse nedenfor, at bevarelsen og beskyttelsen af kræfterne i det frivillige foreningsliv er en af de ting, jeg mener, der skal være særligt fokus på. Uden frivillige har vi slet ikke de muligheder, som vi hidtil har haft i hundesporten, og det skal der opmuntres til og værnes om.


Når det så er sagt tør jeg godt stille spørgsmålstegn, have en holdning og stå ved den. Respekt for traditioner, erfaring og det arbejde andre har lagt i DKK gennem årtier er vigtig, men det er nye synspunkter og input også.


Jeg vil derfor også opfordre til, at medlemmer af DKK benytter deres stemmeret, uanset hvem man ønsker at stemme på.





Bekymring for det ansvarlige opdræt – NKK-sagen, designerracer og urimelige udstillingskrav i andre lande!

Jeg har med stor interesse læst om den alvorlige sag i Norge, som handler om, at Dyrebeskyttelsen Norge (DBN) har sagsøgt Norsk Kennel Klub (NKK), Bulldogklubben, Cavalierklubben, 3 opdrættere af engelsk bulldog og 3 opdrættere af Cavalier King Charles Spaniel. DBN’s ønske var at få anerkendt, at det er i strid med den norske dyrevelfærdslov § 25 * at opdrætte de to nævnte racer. I Tingsretten skete der domfældelse. I ankesagen skete der frifindelse vedr. Engelsk Bulldog men ikke vedr. Cavalier. Vil du læse mere om sagen, så er der link til information på Norsk Kennel Klubs hjemmeside.


Som jurist er det helt naturligt interessant for mig at læse om juridiske problemstillinger. Dem er der masser af i denne sag, herunder er det navnlig interessant at forholde sig til, om en lignende sag kunne anlægges i Danmark og med hvilken konsekvens?


Men sagen i Norge, er ikke det eneste der rør sig, som giver grund til bekymring, når man brænder for opdræt og udstilling.. Alle de nye (populære) designerracer som nu markedsføres og sælges til ublu og skyhøje priser, mens folk, som ikke ved bedre, bliver snydt, så vandet driver, giver i den grad grund til bekymring. Og så er der nyhederne fra andre lande ikke så langt fra os, herunder Tyskland, hvor man hører om, at masser af hunde afvises i døren til en udstilling, og hvor der stilles krav til adgang hjemmefra som er dyre og helt urimelige.


Det er 3 forskellige problemstillinger, som har hver sin individuelle begrundelse men som i sidste ende kan få samme alvorlige konsekvens – en langsom men sikker tilbagegang for opdræt og udstilling af racehunde. Bag det fælles mål findes nogle fanatikere som på ingen måde holder sig tilbage med at genere og tilsjofle opdræt af racehunde eller de udstillinger hvor race- og avlshunde bedømmes. Tænk blot på den forfærdelige episode hvor en aktivist løb ind til BIS på Crufts. Forfærdelig, men også et eksempel på at de personer ingen midler skyr. Det spiller ingen rolle, om de ved, hvad de taler om. De skyr ingen midler for at få deres synspunkt igennem. Det er ligegyldigt, om de har ret eller ej, for de brænder så stærkt for det, at almindelige mennesker desværre ofte tager det for gode varer.


Og der er et problem i, at vi, som står på den anden side og lægger et kæmpe arbejde i samvittighedsfuldt og seriøst opdræt, slet ikke råber lige så højt og lige så aggressivt. Og vi skal selvfølgelig ikke synke ned på det niveau, for vi skal opføre os ordentligt, men vi SKAL gøre noget. Vi er ikke synlige nok. Alt for mange almindelige mennesker ved ikke, hvad opdrættere af DKK-hunde står for, og vi kan da roligt reklamere for vores samvittighedsfulde opdræt og forskellige hunderacer, for vi har meget at være stolte af.


Selvfølgelig skal hunde opdrættes til at kunne leve et sundt og godt liv med respekt for deres oprindelige formål. Det er meget svært at være uenig i. Men det sikres efter min mening bedst ved målrettet DKK-opdræt med registrering af sundhedsresultater, i samspil med opdrættere og specialklubber, der fungerer som racernes vogtere på godt og ondt.


Hvad er så løsningen? Ja, havde man bare den, så var alting jo let, og jeg har ikke et facit, men enkelte ting må kunne gøres. En gruppe kunne måske nedsættes til at se på forskellige muligheder. Man kunne f.eks. promovere DKK-opdræt med et stærkt slagord, som sættes på alle mulige billeder af forskellige racer som så kan bruges som profilbilleder på facebook, stickers, flyers osv. Man kunne sørge for radiotid, tv-tid, sponsorere events, vise hunde og være til stede på events, hvor der også kommer nogen, som ikke ved, hvad en DKK-hund står for. Måske skal man også folde samarbejdet ud med Dyrenes Beskyttelse i Danmark, så man undgår en konflikt som den, der er i Norge. Alt sammen løse tanker, men det er måske på tide, vi ”blærer os” lidt mere højlydt med vores DKK-hunde.


* § 25.Avl Dyreholdere, oppdrettere, avlsorganisasjoner og raseklubber skal gjennom avl fremme egenskaper som gir robuste dyr med god funksjon og helse. Det skal ikke drives avl, herunder ved bruk av genteknologiske metoder, som: a. endrer arveanlegg slik at de påvirker dyrs fysiske eller mentale funksjoner negativt, eller som viderefører slike arveanlegg, b. reduserer dyrs mulighet til å utøve naturlig atferd, eller c. vekker allmenne etiske reaksjoner. Dyr med arveanlegg som nevnt i andre ledd, skal ikke brukes i videre avl.



Uddannelse

Uddannelse er et superspændende emne på så mange måder. Jeg har i mit eget arbejdsliv modtaget rigtig meget undervisning, men jeg har også haft utrolig stor fornøjelse af at undervise selv i forskellige sammenhænge. Jeg har deltaget i kurser, hvor man lærer om at undervise, give feedback, motivere og løfte niveauet på dem der undervises. Vildt inspirerende at få nogen til at lykkes og udvikle sig.

Jeg vil gerne arbejde for at alle uddannelser i DKK bliver ved med at være på det høje niveau, de er på nu, og at DKK kontinuerligt er kendt for dygtige dommere, instruktører og meget andet.

I DKK-regi, har jeg under min egen dommeruddannelse mødt dygtige og kompetente mennesker i eksteriørdommerudvalget, ligesom mange andre dommere har været søde til at dele erfaringer og viden med mig. Et helt fantastisk og unikt læringsmiljø vi har i de kredse, hvis man selv er åben for at lære. Jeg kan naturligvis ikke matche EDU’s dommererfaring, men fordi uddannelse og dommergerning har min store interesse, synes jeg helt naturligt at netop den del er særligt spændende. Det kunne jeg godt tænke mig at bidrage til i en eller anden form, hvis jeg bliver valgt ind.




Hvad sker der hvis ”Tordenskjolds soldater” holder op?


Så har vi et problem, med at få klublivet til at køre rundt med alle de aktiviteter vi gerne vil. Det er desværre ikke et sjældent syn, at foreninger har svært ved at få hjælp nok til de aktiviteter de gerne vil lave. Samfundets struktur ændrer sig hele tiden, og man er nok nødt til at anerkende, at rigtig mange simpelthen ikke har overskud til at bruge deres sparsomme fritid på en forening.


Men nogen har heldigvis stadig vilje og lyst til at bidrage, og dem skal der værnes om. Det mener jeg egentlig, at DKK generelt er rigtigt gode til, men vi er i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde at have fokus på det. Derfor kan jeg også med glæde konstatere, at det var et emne på DKK’s inspirationsdage. Men det skal til stadighed være noget der prioriteres, fordi det er hele fundamentet for vores hundevelfærd og hobby i form af træninger, prøver, konkurrencer, udstillinger, specialklubber, racer, kredse og meget andet. ​



SoMe (sociale medier)


Jeg har selv oplevet hvordan det kan være en gave som bestyrelsesmedlem at have mulighed for at kommunikere på de sociale medier, som facebook. Man kan hurtigt give information, reklamere for sponsorer, arrangementer og alt muligt andet. Det VIRKER!


Men der er også en bagside, for visse folks ageren på de sociale medier kan dræbe enhver lyst til at udøve frivilligt arbejde. Jeg ved godt, at DKK ikke kan vogte over facebook, for så kan man jo ikke lave andet. Men jeg mener, at det må have en konsekvens, når nogle medlemmer gentagne gange holder en dårlig tone og tilsviner tillidsfolk under DKK’s paraply. Her taler jeg ikke om de mindre alvorlige situationer, hvor der ryger en finke af panden. Men det er min opfattelse, at de alvorlige, gentagne, usaglige og personlige angreb, skal der slås ned på.


Det er nødvendigt for at bevare arbejdslysten hos frivillige, trænere, dommere og andre og det må være et led i at passe på sine frivillige, at DKK ikke accepterer medlemmer, der tilsviner frivillige klubfolk på de sociale medier.